tirsdag den 24. august 2010

Stereotyper fører til diskriminering

Fordomme, stereotyper og stigmatisering
Alle mennesker forsøger at danne sig en mening om de ting, begivenheder og individer de møder i livet.Det sker på baggrund af personlig viden og erfaring. Men i det stadig mere komplekse samfund er det ofte nødvendigt at danne sine meninger på baggrund af informationer fra eksperter, medier, sociologer, politikere og andre meningsdannere.Vores beslutningsgrundlag er ofte mangelfuldt, og de skaber grobund for fejltagelser, så der skabes fordomme og stereotyper i stedet for sikker viden.

En fordom - en dom der er fældet på forhånd - er hovedsagelig en negativ holdning til et bestemt fænomen eller en bestemt gruppe. Fordomme er især knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet og handicap. Fordomme fører ofte til diskrimination. Traditionelle fordomme gælder kvinder, ældre, indvandrere, farvede, homoseksuelle og sindslidende.


Stereotyper og diskriminering
At have stereotype opfattelser vil sige, at man generaliserende og unuanceret tillægger andre grupper nogle bestemte egenskaber. Stereotype forestillinger kan udgøre en stor del af vore fordomme om andre grupper, og i den sidste ende kan det lede til racisme, dvs. aktiv handling mod bestemte grupper.
I perioden 1933-1967 gennemførte Princeton University i USA nogle undersøgelser der dokumenterede at der i høj grad findes traditionelle sociale stereotyper.
Som det fremgår af nedenstående skema eksisterer der sociale stereotyper fx knyttet til en bestemt befolkningsgruppe.

Klassisk eksperiment i stereotyper, der bliver til fordomme og diskriminering:De blåøjede og de brunøjede.
Psykologerne Aronson og Osherow
[1] foretog eksperimentet i USA med 9 årige elever. Også deres lærer Jane Elliot[2] deltog. Hun fortalte klassen, at brunøjede er mere intelligente og bedre mennesker end folk med blå øjne. Derfor skulle de brunøjede elever være de ledende i klassen og have privilegier, selv om de var i mindretal, og de mindreværdige blåøjede skulle holdes på plads med diverse forordninger som at komme sidst ind i klassen, sidde bagest i klassen og de skulle have mindre frikvarter. De skulle også gå med bestemte kraver som tegn på deres mindreværdige status.
I løbet af kort tid begyndte de blåøjede at lave meget dårligere skolearbejde, de blev deprimerede og vrede og beskrev sig selv negativt. De brunøjede blev ondskabsfulde, undertrykte de andre og mobbede dem. Allerede den næste dag fortalte deres lærer dem, at hun havde løjet, og at det i virkeligheden var dem med de blå øjne, som var overlegne. Dernæst skiftede mønstret hurtigt, således at det nu var den anden gruppe som viste fordomme og diskriminerende adfærd. Hun fortalte så børnene om formålet med øvelsen, nemlig at det var sket for at give dem indblik i hvor modbydeligt fordomme og diskriminering var.
I dag ville et sådant eksperiment ikke kunne finde sted af etiske grunde, men forsøget viste, hvor let det var at indgive børnene stereotype opfattelser af hinanden baseret på vilkårlige ydre tegn, og det viste ligeledes, at man kunne få børnene til at acceptere forskelsbehandling på baggrund af disse.Ligeledes demonstreredes det i forsøget, hvordan det påvirkede den enkelte og gruppen.


Stigmatisering - stempling
Inden for samfundsvidenskaberne anvendes begreb stigmatisering i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- eller stemplingsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende. Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse, hvilket kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den stemplede.

Link til sider om stereotyper

Artikel fra avisen.dk
Artikel af Jette Hannibal
Artikel/tale af Jacob Holdt

Stereotyper

Stereotyp er et adjektiv, der (ofte i en ringeagtende betydning) anvendes om en éndimensional personopfattelse eller en éndimesional personskildring i en roman, en film, en revy eller lignende. Den stereotype personskildring eller personopfattelse er baseret på en serie folkelige vaneforestillinger, der kan have karakter af generaliserende fordomme, men den kan også være helt fiktiv og opfundet i komisk eller kunstnerisk øjemed[1]. Stereotyp personskildring har fra gammel tid været en fast ingrediens i folkelige teaterforestillinger, og den særlige danske folkekomedie-filmtype for hele familien var i udpræget grad baseret på stereotyp personskildring og genkendelsens glæde i samme forbindelse. En hel del flade vitser og karrikeret filmhumor er baseret på sådanne stereotype klichéer. Humoren i den satiriske engelse tv-serie 'Allo 'Allo, hvis handling udspiller sig i en lille fransk by under 2. Verdenskrig med kroværten René som den centrale figur), var baseret på at gøre tykt grin med stereotype klichéer (I shall tell this only wance).
Her er nogle eksempler på typiske sådanne klichéer i tilfældig orden:
den gerrige skotte
den dumme blondine
den smarte sælger
den snedige ældre frøken (
Miss Marple)[2]
den snu bonde (jf. udtrykket
bondesnu)
den distræte professor
den labre barmfagre dulle
den pengegridske jøde (
Købmanden fra Venedig)[3]
den flegmatiske englænder (kendes på det nasale sprog)
den livsglade og umiddelbare italiener
den musikalske sorte
det rørende ufordærvede barn
den storrygende og fordrukne privatdetektiv (
Raymond Chandler, Film noir)
den joviale sjællænder (kendes på accenten)
den stoute jyde (
Jyden, han er stærk å sej)[4]
den forgældede greve og levemand
den forkælede tøs
den bryske officer (
Oberst Hackel)[5]
den sippede tante
den åndshovmodige men ludfattige student
den dumme molbo
den nervøse jødiske hypokonder (
Woody Allen)
den servile tjener
den uskyldige og jævne dansker
den snyltende fremmede
den seriøse svensker
den hidsige tysker
den tapre og standhaftige soldat
den traurige finne
den fattige digter
den heltemodige kassedame
den pralende nordmand (Kom til Norge min far!)
den fanatiske muhammedaner
den iskolde unge blonde ss-mand
den naive århusianer (kendes på dialekten!)
den djærve kjøvenhavnske arbejderklassemand (
Flyttemand Olsen)[6]
den snobbede overklassefrue (
Fru bankdirektør Varnæs)[5]
den fiffige tjener (
Henrik)[7]
den praktiske tjenestepige (
Pernille)[8], Agnes[9]
den moraliserende olding (
Jeronimus)[10]
den erotisk henrevne og forførende franskmand
den tvære svigermor