fredag den 12. november 2010

Noter til Gesteland

Richard R. Gesteland
Richard R. Gesteland er en kulturforsker, coach og management-konsulent, og har udgivet bogen Cross-Cultural Business Behavior.
Gesteland's programmer er designet til at hjælpe firmaer med at globaliserer sig, ved at tilbyde rådgivning om tværgående kulturer.

Gesteland karakteriserer udvalgte kulturer således:

Meget handlingsorienterede kulturerNordamerika, Nordeuropa, Australien, New Zealand

Moderat handlingsorienterede kulturerFrankrig, Syd- og østeuropa, Hong Kong, Singapore

Personfokuserede kulturer
Størstedelen af Asien, den arabiske verden, Latin amerika, Afrika
Gesteland inddeler også kulturer i formelle og uformelle kulturer:

Formelle kulturer:er hierakiske opbygget, klar markering af status og magt. Respekt siller en stor rolle. Titler og etikette er vigtige. Ældre mennesker har højere status, ligeså mænd og køber har højere status end sælger. (De fleste europæiske lande, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien)

Uformelle kulturer: Stor vægt på lige lighed. Har ikke opmærksomhed på betydningen af status og magt. (Australien, Danmark, Norge, Island, USA og Canada)

Ekspressive og reserverede kulturer

onsdag den 10. november 2010

Noter til Lewis

Richard Lewis
Sprog forskeren Richard Lewis, har fundet ud af hvordan mennesker planlægger deres liv i forhold til tid. Dette indeholder 3 kategorier:

-          linær-aktive kulture
o   man holder sig inde for aftalt tid
o   perfektionister/præcise
o   kontrollerede
o   det tager den tid det tager, og så skal det gøre ordentlig
o   de er kolde og kontante
o   ikke meget kropssprog
o   afbryder ikke en samtalepartner  
o   arbejdsliv og privatliv holdes separeret
o   ex. Tyskere og folk fra Schweiz

-          multiaktive kulture
o   gør mange ting på én gang
o   holder sig ikke til tidsplaner og skemaer
o   privatliv og arbejdsliv kan godt blandes
o   voldsomt kropssprog – afbryder gerne
o   er tit udadvendte
o   ex. Italienere, latinamerikanere og arabere

-          reaktive kulture
o   høflighed og respekt prioriteres højt
o   lytter tålmodigt til andre
o   er åbne over for forslag
o   følger arbejdsplaner nøje
o   tit indadvendte, roligt og hyggelige
o   vigtig ikke at tabe ansigt, hverken en selv, eller andre
o   ex. Japanere, kinesere, og finere


Noter til Gullestrup

Hans Gullestrup
Med Hans Gullestrups ord er kulturen en del af et menneskes "mentale program", det vil sige det tankesæt og den opfattelse, der får et menneske til at handle, som det gør.
Gullestrup definerer kultur som:
"… den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd – samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf – som mennesker overtager fra en foregående generation; som de – eventuelt i ændret form – søger at bringe videre til næste generation; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer."
For at kunne få indsigt i og forstå en anden kultur er det vigtigt at have en metode til at analysere den. Hans Gullestrup har lavet en model for, hvordan en kultur er opbygget i al sin kompleksitet, og den giver et godt udgangspunkt for at undersøge og forsøge at forstå en anden kultur.
I Gullestrups kulturmodel deler han den op i to dimensioner:
Horisontal kulturdimension, som derefter deler kulturen op i 8 mindre bidder, som kaldes kultursegmenter.

1.      Teknologi
Hvordan man i en kultur bearbejder naturen
2.      Økonomiske institutioner
Hvordan man i en kultur fordeler resultaterne af bearbejdningen af naturen
3.      Sociale institutioner
Hvordan man i en kultur lever sammen
4.      Politiske institutioner
Hvem der i en kultur bestemmer hvad over hvem
5.      Sprog og kommunikation i videste forstand
Hvordan man i en kultur formidler viden, ideer, holdninger til hinanden
6.      Reproduktion, socialisation, sundhedsinstitutioner, og uddannelsesinstitutioner
Hvordan man i en kultur integrerer, vedligeholder og videreudvikler den enkelte og helheden
7.      Ideologi
Hvordan man i en kultur skaber og opretholder en fælles identitet
8.      Religion
Hvordan man i en kultur manifestere opfattelsen af forholdet mellem liv og død


Vertikal kulturdimension, som er delt i 6 trin, som er delt i 2 hovedgrupperinger: ”de manifeste kulturlag”(de tre øverste lag), som er noget man kan observere, altså få øje på, og ”kernekulturen”(de tre nederste lag), de er sværere at observere og man skal analysere sig frem til dem.

Symptomlaget – kan umiddelbart opleves
Adfærd, musik, dans, ritualer, redskaber, bolig, klædedragt, infrastruktur, kunst, formelle love og regler, viden, færdigheder, myter, legender o.lign.
Strukturlaget - vanskeligt at observere
Sociale relationer, jordforhold, ejendomsforhold, produktionsforhold, valgsystem, administrative processer, indflydelsesveje, sprogopbygning, kommunikationsformer o.lign.
Det styrende moral- og regellag
Tradition og sædvane, uformelle regler, arbejds- og kønsmoral, straf- og belønningsforhold, uformel social kontrol o.lign.
De situationsbestemte værdier, der legitimerer, at noget er bedre end andet
Vurderingskriterier for fx smukt/grimt, sundt/sygt og hæder/skam, samt solidaritetsgrænser, samarbejdsformer, grundlag for tillid/mistillid o.lign.
De alment accepterede højesteværdier
Ansvarsbevidsthed for natur og kommende slægtled, socialt ansvar, rum- og tidsopfattelse, tabuer, æresbegreber, humor, arbejdsbegreber o.lign.
Den grundlæggende verdensopfattelse
Mennesket i naturen og i tid og rum, relation til andre folkeslag, forhold før fødslen og efter døden, opfattelse af menneskets sande natur, menneskets grundlæggende tankestruktur o.lign.

Modellen fungerer sådan, at de dybeste lag har betydning for de højere liggende kulturlag hele vejen op, så i enhver kultur vil den grundlæggende verdensopfattelse være bestemmende for dannelsen af samfundets værdier, som igen har indflydelse på de højere liggende kulturlag som sociale relationer, menneskers adfærd, symboler, redskaber, påklædning og så videre.
Men i det konkrete forsøg på at analysere og forstå en kultur må man nødvendigvis starte i symptomlaget og bevæge sig nedad i kulturen i en analyse af hvilke sammenhænge og systemer, der ligger bag. I kulturanalysen bliver morallaget vigtigt til at forklare den adfærd og de strukturer, man har observeret, og det er væsentligt at forstå for at kunne finde frem til de værdier og den verdensopfattelse, der ligger bag. Man kan ikke spørge andre mennesker om deres værdier, fordi de ganske enkelt som regel ikke vil være bevidste om dem, ligesom vi som regel heller ikke er bevidste om vores egne værdier. Derfor må man i stedet analysere den måde, værdierne kommer til udtryk på.


Forenklet version

Synlig kultur

Adfærd
Materielle frembringelser
Immaterielle frembringelser
Socialstruktur
Økonomisk/politisk/administrativ struktur
Sprog og kommunikation
Formelle regler
Uformelle regler
Æstetiske og etiske værdier
Grundlæggende forestillinger om:
Menneskets forhold til andre mennesker
Menneskets forhold til naturen
Menneskets forhold til fortid, nutid og fremtid
Menneskets forhold til liv og død
Livets oprindelse
Ikke-synlig kultur

Noter til Hofstede


Fakta om Geert Hofstede


Løgmodellen

Værdier – styrende for en kulturs adfærd, det er tendenser til at foretrække visse ting frem for andre. Drejer sig fx om, hvad en kulturs medlemmer anser for at være ondt, godt, normalt, unormalt, unaturligt, naturligt osv.
Ritualer – en kulturs kollektive aktiviteter, som af kulturen anses for nødvendige, men som i virkeligheden er overflødige for at nå et bestemt mål. Ifølge Hofstede udfører en kultur ritualer for deres egen skyld, og han nævner den måde, en kulturs medlemmer hilser på hinanden som eksempel på et ritual. Andre eksempler: jule, spise, møderitualer, politiske og religiøse ritualer.
Helte – de repræsenterer nogle egenskaber, som medlemmerne af en kultur sætter højt, og at de således kommer til at virke som rollemodeller. Helte kan fx være sportsfolk, statsmænd, kunstnere og tegneseriefigurer.
Symboler – ord, artefakter, nonverbal adfærd, der har en særlig betydning for en kulturs medlemmer og som kun forstås til bunds af disse og kan fx være flag, klædedragt, bygninger, farver, ordsprog, musik og sange. Symboler er yderst i modellen, fordi en kulturs symboler ofte efterlignes af en anden kultur og derfor ikke er specifik for en enkel kultur.

Arbejder med løgmodellen, for at vise hvor kompliceret kulturen egentlig er. Arbejder med en metode der kaldes ’ typologier’ – minder lidt om stereotyper. 

4 dimensioner:

-          Magtdistance (side 19-21 i bogen)
-          Usikkerhed – struktureringsbehov
-          Feminisme >< Maskulinitet
-          Individualisme >< Kollektivisme

Magtdistance:
Definition: i hvor stor grad et folkefærd accepterer magtforskelle i hjemmet, skolen, på arbejdspladsen, i samfundet osv.
Stor magtdistance = hierarkisk opbygning, stor accept af magtforskelle, hvor enhver har sin rette plads. Tendens til mere centraliserede organisationsstrukturer og kontrol. Ledelsesstilen er patriarkalsk. Børn er afhængige af deres forældre og elever ligeledes af deres lærere. En god leder forventes at være en god forælder og man accepterer alle steder sin plads i hierarkiet.
Lille magtdistance = her prøver man at minimere forskelle i samfundet og forventer at reelle forskelle retfærdiggøres. I denne kultur opfordrer forældre og lærere til uafhængighed hos børn og elever. En god leder rådfører sig hos sine medarbejdere og man må gerne være uenig med sin chef. Det er her i orden at en leder ikke er alvidende og derfor søger råd. 

Kollektivisme og individualisme

Definition: Hvor højt man prioriterer individuelle behov i forhold til kollektivet.
Individualistisk: her forventes det enkelte menneske at tage vare på sig selv og sine nærmeste. Man tænker i ’jeg’-form og et ærligt menneske, er et menneske, der siger sin mening. Man identificerer sig med sig selv. Man opdrager barnet til at træffe egne valg. Man mister selvrespekt og får skyldfølelse ved et fejltrin. Er ikke bange for konflikter.
Du er din egen lykkes smed – liberalisme!
Sneglen, der tilegner sig viden for at opbygge en karriere
Høj BNP pr. indbygger – vestlig økonomi.
Pressefrihed.
Kollektivistisk: her forventes det at man tager vare på hele sin familie, hvilket også indeholder onkler, tanter osv. Man tænker i ’vi’-form. Man identificerer sig med det sociale netværk man er vokset op i. Her opdrager man børn til at følge flokken, at være afhængig af andre. Gruppearbejde, en brøler får hele gruppen til at tabe ansigt – skamfølelse over for gruppen! Man må indordne sig, kæmpe for sin ret. Tænker på fællesskabets overlevelse frem for sin egen. Konfrontationer undgås helst – harmoni.
Jo flere man er, jo lettere er det at overleve!
Myretuen, hvor man lærer at finde sin plads og gøre det man er født til.
Lav BNP pr. indbygger.
Pressen kontrolleres af staten
-          Høj individualisme og lav magtdistance hænger oftest sammen.
-          Lav individualisme og høj magtdistance hænger oftest sammen.

Struktureringsbehov

Definition: Hvorvidt man har brug for regler og procedurer, der gør ens hverdag mere sikker.
Lille struktureringsbehov: Her er der større glad af afslappethed, hvor man er villig til at leve mere usikkert og tage risici. Her er tendensen at der handles ud fra om noget er hensigtsmæssigt eller efter de rigtige principper. I disse kulturer er det vigtigt at følge regler om, hvordan man klæder sig, kommunikerer, holder møder osv. Dette er mindre vigtig i en kultur med højt struktureringsbehov.
Stort struktureringsbehov: Her føler man sig mere truet af hverdagens usikkerhed, tendensen er at have en tro og nogle institutioner, der beskytter en og lover en sikkerhed. De har sværere ved at acceptere på mennesker, der tror på andet end dem selv, og i denne kultur er der mange skrevne og uskrevne regler – ritualer og koder. 

Feminin kontra maskulin kultur

Definition: Hvorvidt en kultur stræber efter ligestilling mellem køn og klasser.
Maskulin kultur: I en maskulin kultur er manden den dominerende, han er sikker på sig selv og konkurrencepræget. Kvinderne er her mere omsorgsfulde og beskedne. Her er en tro på, at den stærkeste skal vinde – det enkelte individ stræber efter at nå personlige mål og forventer at blive belønnet for dem.
Feminin kultur: Her er forskellen på mænd og kvinder betydeligt mindre – mænd kan påtage sig kvinders roller og omvendt. Her prioriteres livskvalitet højt, man arbejder for at leve, hvor man i en maskulin kultur lever for at arbejde. Man har sympati for de svageste – velfærdsstat.

Noter til Hall

Edward Twitchell Hall Jr. (16. maj, 1914 – 20. juli, 2009) var antropolog og multikulturel forsker.

·         Polykrone – Monokrone
(Polykrone: kan have mange ting i gang på en gang. Monokrone: tager en ting ad gangen.)
·         Formelle – Uformelle
(Formelle: Tiltalemåde er meget De osv. Uformelle: Meget afslappet holdning både i væremåde, tiltalemåde ogtøjmæsigt.)
·         Ekspressiv - Reserveret
(Ekspressiv: Stort kropssprog, mange følelser. Reserveret: Ingen kropssprog.)
·         Fast message - Slow message
(Fast: Let at lære folk at kende. Slow: Svært at lære folk at kende.)(Lidt det samme som, "Relationship vs. Deal focus", og "Future oriented- Past oriented".)
·         Future oreinted - Past oriented
(Future: På vej frem, tænker ikke tilbage, forandrer sig hurtigt. Past: Bevare traditioner, har svært ved at forandrer sig.
·         Højkontekst - Lavkontekst.
(Højkontekst: ex. Japan. Tvetydig kommunikation. Det kropssprog de viser betyder utrolig meget. Lavkontekst: ex. USA, DK. Kommunikation: Direkte, man kan hive betydningen ud af det der siges.
·         Bubbles of space/ Intimzone afstand
(Gestik, Mimik, Kropsholdning, Øjnenes kropsholdning)